“Jamen det her er jo bedre end nutella – er du sikker på der er lidt sundhed i det?” Standardkommentaren, fra dem der smører et lag “smørepålæg” på deres mad. Så ganske simpelt og uden alt hvad der er at finde i den normale Nutella. Vidste du at hovedingrediensen i Nutella er sukker, skarpt forfulgt af Palmeolie……
- 150 g dadler
- 100 g peanutbutter
- 50 g mandler
- 50 g mørk chokolade
- 40 g kokosolie
- ½ tsk vanillepulver
- ½ tsk salt
- mandeldrik, vand eller anden plantemælk
- 1 håndfuld saltede peanuts
Hvordan gør jeg:
Det mest effektive er, at bruge en foodprocessor. Alternativt en stavblender og lidt tålmodighed.
Hæld alle ingredienserne sammen, men vent med væsken.
Blend til det får en cremet konsistens. Hvis dadlerne er til den tørre side, spædes til med vand/plantemælk, indtil konsistensen er som cremet smørepålæg.
Hæld på skoldede glas og drys grofthakkede peanuts på toppen. Kan selvfølgelig undlades, hvis du mere er til den cremede konsistens uden crunch.
Brug det på en nybagt bolle, pandekager, som “smør” til en bananmad eller hvad ellers din fantasi kan finde på.
Velbekomme!
Næringsindhold pr. 100 g
Energi, kJ 1.766
Energi, kcal 422
Fedt, g 28,1
– heraf mættede fedtsyrer, g 11,7
Kulhydrat, g 31,2
– heraf sukkerarter, g 27,5
Kostfibre, g 4,9
Protein, g 9,3
Salt, g 0,2
Ingredienser
Daddel, tørret; Jordnøddesmør; Mandeldrik, ikke beriget; Chokolade, mørk 70%; Mandel, rå; Kokosfedt; .