Lækkerier fra naturen

Pesto er en af de små luksusting, der kan løfte et måltid, til en helt ny og fantastisk oplevelse for munden. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvad der kan mikses sammen. Denne portion er lavet af ramsløg og skvalderkål. Skvalderkål kender vi med have, jo mest som et irriterende element, der jo i bund og grund er ganske smukt, særligt i blomst. Den grønne frodighed med de hvide slørlette skærme. 
Ramsløg kan du med fordel selv have i haven. Mine gror ganske fortrinligt i rhododendronbedet, og er en af de første ting der titter frem og fortæller os at forår og sommer er på vej. 

Pesto er tilbehøret der er lige så godt til en ovnkartoffel, som spread i en sandwich, eller til et tapasbord. Prøv dig frem i køkkenet – dit eget lille smagslaboratorium 😉

Ingredienser

  • 5 håndfulde urter, denne portion er 2 håndfulde ramsløg og 3 håndfulde skvalderkål
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 tsk salt
  • olie til en god konsistens,  jeg har en svaghed for olivenolie, men ellers brug en smagsneutral olie
  • evt en lille klump parmesan, medmindre du kører den ren vegansk.


Hvordan gør jeg

Læg alle ingredienser minus olie i en skål m stavblender, morter (stor), blender eller foodprocessor.

Begynd at mixe mens du tilsætter olie lidt ad gangen. Stop når du er nået den konsistens du gerne vil have. Nogle vil gerne have sin pesto helt findelt, andre lidt grovere konsistens.

Hæld pestoen i en serveringsskål og servér den. Alternativt hælder du på skoldede glas og gemmer til du skal bruge det.

Velbekomme!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top